Telefonrådgivningen er åben hele sommeren
Det er muligt at kontakte en af SISOs konsulenter i hele sommerperioden. Telefonrådgivningen på tlf. 2077 1120 holder åbent på alle hverdage.
Hele SISO-teamet ønsker alle en god sommer! |
|||||||||||
Har din kommune et aktivt beredskab til håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn og unge?
SISO tilbyder konsulentbistand til kommuner i forbindelse med udvikling af beredskab til håndtering af sager, hvor børn og unge udsættes for psykisk/fysisk vold og seksuelle overgreb.
Tilbudet finansieres af satspuljemidler og er derfor gratis at deltage i.
SISO har genoptrykt og revideret inspirationskataloget "Seksuelle overgreb og fysisk/psykisk vold - Inspirationskatalog til udarbejdelse af skriftligt kommunalt beredskab". Du kan bestille inspirationskataloget ved at henvende dig til SISO eller du kan downloade det her
Interesserede kan henvende sig til SISO på siso@servicestyrelsen.dk
|
|||||||||||
Udviklingsprojekter på anbringelsesområdet
SISO arbejder pt. med en række udviklingsprojekter på anbringelsesområdet. Projekterne har fokus på forebyggelse og tidlig opsporing af seksuelle overgreb.
Læs mere om de forskellige tiltag her |
|||||||||||
Efteruddannelse og kursusforløb om seksuelle overgreb mod børn og unge
Er du fagperson eller plejeforældre har du mulighed for at få opdateret og udviklet din faglige viden om seksuelle overgreb mod børn anbragt uden for hjemmet og børn med handicap. Der udbydes både et 5 dages kursusforløb, samt et valgmodul til den sociale diplomuddannelse.
Læs mere om projektet her |
|||||||||||
Gruppebehandling til børn og unge
Gruppebehandling til børn og unge, der har været udsat for seksuelle overgreb, afprøves nu i de tre kommuner København, Århus og Hjørring. Desuden tilbyder Projekt Janus ekspertbistand til oprettelse af lokalt forankret gruppebehandling til børn og unge, der udviser seksuelt grænseoverskridende adfærd.
Forsøgene evalueres eksternt og resultaterne formidles til alle landets kommuner. Du kan læse mere om projektet her |
|||||||||||
Seksuelle overgreb mod børn i en daginstitution
En rapport om forebyggelse, opsporing og håndtering af sager om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner, på baggrund af en konkret sag i Århus kommune 2007. Rapporten er udarbejdet for Århus Kommunes Børn og Unge Magistrat.
Download rapporten her..
|
|||||||||||
