Beredskab giver overskud

Et godt kommunalt beredskab kan give det ekstra pift i indsatsen, som der ofte er brug for i sager om seksuelle overgreb. SISO's konsulenter redegjorde for, hvordan et godt beredskab ser ud
 
Af Claus Rødgaard Thomsen
 
En panikagtig stemning, hvor alle er overraskede og hæmmet af ambitionerne om at gøre det så godt som muligt. Sådan beskrev Rødovres socialdirektør, Ole Pass, det scenario, der af og til ruller sig ud, når en kommune får melding om et seksuelt overgreb på et barn.
 
Han gav sin beskrivelse på den konference, som Forskningsnetværket om Seksuelle Overgreb mod Børn holdt i Middelfart den 16. og 17. januar. Ved samme lejlighed fortalte konsulenter fra videnscenteret for Sociale Indsatser ved Seksuelle Overgreb på børn (SISO) om fordelene og ingredienserne i et godt kommunalt beredskab.
 
- Det er som om, at når der er mistanke om et seksuelt overgreb, så forsvinder al den sociale viden, man har og som man bruger, når man har andre problemer – eksempelvis når et barn er i sorg, sagde Gitte Jakobsen, der er konsulent i UFC Børn og Unge, som SISO er en del af.
 
SISO's kommuneundersøgelse fra 2002 viste, at kun hver fjerde kommune havde en skriftlig vejledning om indsatser ved seksuelle overgreb mod børn. Det forsøger centeret nu at rette op på, ved at udgive et katalog, som skal inspirere kommunerne i deres arbejde med at lave beredskaber.
Anne Melchior Hansen fra UFC Børn og Unge er faglig leder i SISO.


 - Jeg håber, at kataloget vil være et fælles tredje ved kommunesammenlægninger. Der er jo ingen tvivl om, at vi taler om meget vanskelige sager og vi håber, at et beredskab kan skabe trygge, udviklende miljøer for børn, udtalte hun.
 


Tal om emnet i fredstid

Netop børneperspektivet er en hjørnesten i SISO's arkitektur. Gitte Jakobsen forklarede, at det gode beredskab kendetegnes ved at have fokus på barnet. Hun lagde også vægt på præcision i formuleringer.
 
- Seksuelle overgreb dækker over meget. Det kan være billeder og ord, men det kan også være at vokse op i en meget seksualiseret atmosfære. Begreberne skal være på plads, ligesom kommunen bør afklare og nedskrive sin holdning til, hvornår den anmelder en sag, sagde hun.
 
Gitte Jakobsen argumenterede for, at et beredskab kan hjælpe med at holde emnet seksuelle overgreb på dagsordenen i fredstid, altså når der ikke er sager, der presser sig på. Samtidig kan det sikre at viden og procedurer lever videre, når der er udskiftning i personalet.
 
Hun præsenterede en tjekliste over ting, som bør indgå i et beredskab. Af listen fremgik, at man bør forberede hvordan pressen skal håndteres, hvis den dukker op. Man skal have retningslinier for, hvordan barnets skole skal håndtere sagen. Man bør kende til tavshedspligt. Man skal vide, hvordan og hvornår man orienterer forældre og pårørende.
 
Indre og ydre barrierer

Anne Melchior Hansen forklarede, at seksuelle overgreb mod børn er svære at arbejde med, fordi de er tabu.
 
- Derfor har vi ofte indre barrierer. De gør det personligt svært at tale om og forholde sig professionelt til, fordi ens egne normer, grænser og følelser let kommer i spil. Man tænker på, at man måske sætter noget i gang, uden at sagen har noget på sig, eller at man ødelægger sit gode samarbejde med forældrene. Der kan en politianmeldelse føles som en uoverstigelig barriere. Hertil kommer de ydre barrierer. Ens kolleger og ledelse har måske de samme indre barrierer og udtrykker dem som negligering eller modstand, når man lufter en fagligt begrundet mistanke, sagde Anne Melchior Hansen.
 
Seksuelle overgreb kan aldrig løses i eget regi. Skolen og daginstitutionen har derfor en skærpet pligt til at underrette.
 
- Det har en lærer måttet sande på den hårde måde. Han fik i 2004 en dom for ikke at have underrettet, da en 13-årig pige fortalte ham om hendes seksuelle forhold til en 27-årig mand, fortalte Anne Melchior Hansen.
 
Barnet er mere end sit overgreb

Hun talte for, at emnet skal have mere plads på uddannelserne, men frygtede, at det kan have lange udsigter med den fagtrængsel, der er på uddannelserne. Hun så også en særlig opgave for statsamterne, når de håndterer skilsmissesager, hvor forældrene strides om børnene.
 
- Her får mistanker om seksuelle overgreb særlig grobund og det er særlig vanskeligt at give barnet den beskyttelse og omsorg, som det har brug for. Forældres krisereaktioner sætter også meget nemt deres egen dagsorden. De bliver dårligere til at yde omsorg, når de er i krise. Socialforvaltningen har her en helt central rolle. Den skal sørge for krisehjælp, så barnet kommer i fokus og får omsorg i stedet for at blive retraumatiserede af forældrenes reaktioner. Barnet har behov for at blive set som andet end sit overgreb, pointerede Anne Melchior Hansen.
 
I Danmark har vi ikke behandlingsgaranti til børn, der har været udsat for et seksuelt overgreb.
 
- Derfor er børnene helt afhængige af, at kommunerne lever op til den strategisk vigtige rolle, de har i forebyggelsen af seksuelle overgreb. De har ansvaret for den primære forebyggelse i skoler og daginstitutioner. De har ansvaret for håndtering af underretninger og for grundig undersøgelse og vurdering af barnets og familiens behov for særlig støtte. De har også ansvaret for at bevilge de tilstrækkelige og kvalificerede behandlingstilbud, så skadelige senfølger kan forebygges opsummerede Anne Melchior Hansen.

Se Powerpoint fra SISO konsulenternes oplæg...