|
Den svære kunst at arbejde med et tabu
I Århus Amt tog man i 2000 fat på en følsom opgave. Amtets medarbejdere på døgninstitutioner skulle være bedre til at håndtere børn, der har været udsat for seksuelle overgreb. Projektet løb i tre år og gjorde kål på en del blufærdighed og berøringsangst.
Af Claus Rødgaard Thomsen
Det er ingen hemmelighed, at mange børn på døgninstitutioner har været udsat for seksuelle krænkelser. Det er børn, der risikerer at blive krænket igen eller komme til at krænke andre.
Det vidste man også godt for fem år siden. Men på grund af række sager, hvor børn krænkede andre børn, vurderede man i Århus Amt, at medarbejderne på døgninstitutioner skulle være bedre til at tackle det svære emne - seksuelle overgreb.
- Hidtil havde der ikke været noget synligt fokus på seksuelle overgreb i døgninstitutionerne. Det fik vi skabt med projektet, fortalte Anette Hammershøi de tilhørende i Middelfart.
Hun er konsulent hos UFC Børn og Unge og tilknyttet SISO. I den funktion har hun fulgt Århus Amts projekt tæt i perioden 2000-2003. På konferencen præsenterede hun ”Projekt Døgninstitution – børn og seksuelle overgreb”.
Rejsende i indlevelse
Undervejs i projektet modtog grupper af medarbejdere undervisning fra to psykologer fra amtets rådgivningscenter. De besøgte i alt 58 amtslige afdelinger.
 - De endte med at betragte sig selv som en slags ”rejsende i indlevelse”. Netop at skabe forståelse og indlevelse i børnene og deres til tider mærkelige og voldsomme adfærd var også projektets målsætning, lød det fra Anette Hammershøi.
Undervisningen var lagt an på, at fagfolkene skulle være bedre til at forstå, hvad der sker i en overgrebssituation. Den tog afsæt i teorier om tilknytningsforstyrrelser og begreberne offer- og krænkerpersonlighedsstrukturer. Her er det afgørende, at pædagoger forstår et barns baggrund for at handle som det gør.
Udover undervisning bestod projektet også af faser med supervision, refleksion og evaluering.
Stor tilfredshed
Tilbagemeldingerne på projektet har været positive.
- Der er stor tilfredshed med projektet. Der har været tale om en ”skal-opgave”. Det vil sige, at alle amtets afdelinger har været med. Der ligger en stor kvalitet i, at det har involveret alle de ansatte på de forskellige afdelinger, sagde Anette Hammershøi.
Hun inddelte gevinsterne ved projektet i tre niveauer – organisatorisk, fagligt og personligt.
- På det organisatoriske niveau har projektet blandt andet medført overvejelser om intern ansvarsfordeling og konkrete overvejelser om, hvorvidt man skulle have en sovende eller vågen nattevagt. Institutionerne har også fornyet deres overvejelser om, hvordan børnene skal fordeles. Eksempelvis er det måske ikke en god idé, at en dreng med voldsom adfærd bor ved siden af en pige, der ikke kan sætte grænser, forklarede hun.
På det faglige niveau fik fagfolkene en række nye redskaber Eksempelvis indblik i offer- og krænkerpersonligheder og genogrammer, hvor man bruger barnets livshistorie til at forstå dets handlinger.
På det personlige niveau førte projektet til, at medarbejderne blev mindre blufærdige og berøringsangste. På arbejdspladserne fik man en mere åben debat om medarbejdernes personlige relationer til børnene. |
