| |
|
Hold øje med de grænseløse børn
To tidligere anbragte fik lejlighed til at levere nogle pointer til de omkring 100 fagfolk, der var samlet i Middelfart. Og pointerne gik rent ind.
Af Claus Rødgaard Thomsen
At der skal være en sammenhæng mellem plejebørn og prostitution er måske ikke åbenlyst. Men Alma Ankerbo og Leila Fatima Madsen, der begge har været anbragt som børn, gav i Middelfart nogle bud på, hvorfor sammenhængen alligevel er der. |
|
|
| |
|
 - Jeg har altid været tæt på miljøer, hvor der er prostitution. Jeg har kæmpet hele mit liv for at holde mig væk fra det. Jeg har set, hvordan det har nedbrudt dem, der gjorde det. På den anden side har jeg også set, hvor mange penge de har haft mellem hænderne. Jeg er plejebarn, ikke prostitueret. Hvorfor er prostitution så tæt på mit område?, spurgte Alma Ankerbo ud i Comwell Middelfarts konferencelokale.
Hun gav selv svaret på sit spørgsmål bedre end nogen anden. For hende handler det om, at mange anbragte børn ikke har lært at sætte grænser. Hun kalder dem de grænseløse børn.
- Det skyldes, at vi har været vores egne opdragere. Vi har ikke de grænser, som andre mennesker har, forklarede Alma Ankerbo.
Alma Ankerbo kommer fra Grønland og blev anbragt som fire-årig. Hun er en af de 39 tidligere anbragte, der har deltaget i TABUKA (Tidligere Anbragtes Bud på Kvalitet i Anbringelsen af børn og unge). Hun gestikulerede ivrigt og hendes stemme dirrede, når hun talte om anbragte børns tarv.
Vi er en motorvej
Hun sammenlignede anbragte børn med en motorvej, der bare lægger sig ned, så folk kan køre henover dem. En svaghed som gør dem til oplagte ofre for udnyttelse.
- Jeg tror, at alle har den lugtesans, der fortæller dem, hvem der er svage, sagde Alma Ankerbo.
Hendes baggrund har gjort, at hun i dag synes, at et sundt barn er et barn, der siger ”nej” hele tiden. Hun brugte lejligheden til at minde tilhørerne om, at de har et vigtigt job.
- Det er et ensomt liv at være plejebarn. Vi har kun jer, og det er jer, vi må sætte vores lid til, sagde hun og høstede dagens største applaus. |
| |
|
Ikke professionalisme
Leila Fatima Madsen, der har boet på døgninstitution fra hun var 12 til hun var 17, havde også en henstilling til de fremmødte. En henstilling, der nok gav anledning til eftertanke i et miljø, hvor faglighed og professionalisme fremhæves som store dyder.
- Professionalisme skal revurderes. For os er professionalisme det værste, vi overhovedet kan forestille os. For anbragte børn handler det mere om personligheder, fortalte hun.
Hun uddybede, at anbragte børn som regel ikke føler, de har haft en fortrolig. Noget, som er uhyre vigtigt, når man skal arbejde med noget så tabuiseret som seksuelle overgreb. |
|
|
| |
|
Gaver kobles til sex
En anden af oplægsholderne, Trine Lohman fra Langenæs Ungeinstitution i Århus Amt, præsenterede en række cases fra sit arbejde. Flere af dem var perfekte illustrationer af, hvor sårbare unge anbragte kan være.
- Vi havde på et tidspunkt en ung mand, der var ret forvirret omkring sin seksualitet. På et tidspunkt fandt han så en mandlig kæreste og var jublende lykkelig, fordi han endelig havde fundet ud af, at han er homoseksuel, sagde Trine Lohman.
Pædagogerne på institutionen begyndte at undre sig over, at han fik flere og flere dyre gaver. Når de spurgte, sagde han bare, at hans kæreste gav ham mange gaver, fordi han elskede ham så højt.
- Først senere brød han sammen, dybt ulykkelig. Det viste sig, at hans kæreste var en 35-årig mand, som solgte ham til andre mænd. Den unge kom først ud af det, da han havde haft en meget voldsom oplevelse med en kunde, fortalte Trine Lohman.
Koblingen mellem gaver og sex optrådte flere gange i Trine Lohmans præsentation.
- Det er en kobling, som de unge har. På samme måder er der også en kobling mellem vold og sex og trusler og sex. Det er noget, vi må lære at arbejde med, konkluderede hun. |
|
|
