Lad offer og krænker mødes

På Sct. Stefans Rådgivningscenter har man i en årrække arrangeret møder mellem ofre og krænkere i sager om seksuelle overgreb. Og resultaterne har været positive.
 
Af Claus Rødgaard Thomsen
 
Det har intet med hyggesnak at gøre, når de på Sct. Stefans Rådgivningscenter i København arrangerer et møde mellem et barn, og en person, der har begået et seksuelt overgreb mod barnet.
 
- Stemningen er som regel alvorlig og højtidelig, fortalte psykolog Pernille Spitz på SISO-konferencen den 7. december.
 
Og hun ved, hvad hun taler om. Sammen med sine kolleger, heriblandt psykolog Ulrik Mogensen, som var hendes medoplægsholder, har hun arrangeret omkring 60 konfronterende møder mellem krænkere og ofre i sager om seksuelle overgreb.
 
- Det lyder voldsomt at kalde det et konfronterende møde. Det er et møde, hvor krænkeren skal erkende sin skyld, og offeret får bekræftet sin virkelighedsopfattelse, fortalte Ulrik Mogensen konferencedeltagerne.
 
Idéen til møderne opstod, da man på rådgivningscenteret havde haft en gruppe af piger i behandling efter seksuelle overgreb.
 
- Det værste for barnet var ikke det fysiske. Det var skylden, skammen og angsten, fortalte Ulrik Mogensen.
 
Det viste sig, at det kunne der lettes på ved at lade offer og krænker møde hinanden. For krænkeren kan det være en lettelse at erkende sin skyld, især da krænkeren næsten altid er en person, der står barnet nær.
 
Men vigtigst af alt kan samtalen være en stor lettelse for barnet.
 
- Der sker noget med barnet, når det får bevidnet, at dets virkelighed er god nok. Der frigives nogle psykiske ressourcer, og barnet kan lære at holde af krænkeren igen, forklarede Ulrik Mogensen.
 
Fast koncept
 
Ulrik Mogensen og Pernille Spitz fortalte, at det var vigtigt at møderne blev holdt efter en fast dagsorden og efter nogle faste regler, som rådgivningscenteret har bestemt. Reglerne er der, så barn og krænker ikke skal spilde energi på at tænke på, hvordan mødet skal forløbe.
 
Eksempelvis må der ikke gives gaver. En regel, der blev lavet efter et møde, hvor en far gerne ville forære en pose frikadeller til sit barn, som han havde krænket.
 
Der må heller ikke være kropskontakt under møderne. De to parter føres ind i lokalet på en måde som sikrer, at de ikke ser hinanden før mødet. Der er også ledsagere med i rummet.
 
Under mødet får barnet lejlighed til at stille spørgsmål.
 
- Det kan være spørgsmål som ”hvorfor gjorde du det?”, ”Er der nogen, der har gjort sådan ved dig?”, ”Har du savnet mig?” eller ”kan du se fjernsyn i fængslet?”, opremsede Pernille Spitz.
 
Hun fortalte også, at det er vigtigt for barnet at kunne sætte ord på det, der er sket, fordi overgrebene ofte sker i tavshed, og barnet derfor kan have behov for at få bekræftet, at det er sket.
 
Møderne varer mellem 10 og 45 minutter.
 
- Vi kan sige 100 gange til barnet ”det er ikke din skyld”, men det virker mere kraftfuldt, når det kommer fra krænkeren, sagde Pernille Spitz opsummerende om de konfronterende møder.

Se Sct. Stefans powerpoint fra konferencen