Hjernens udvikling, traumatisering og seksuelle overgreb

Psykolog Susan Hart holdt det første oplæg på konferencen den 7. december 2006. Hendes emne var, hvordan overgreb påvirker børns nervesystem. Hun skitserede en række forskellige reaktioner, som børn kan have efter overgreb.
 
Af Claus Rødgaard Thomsen
 
Cand. psych. Susan Hart gav et veloplagt oplæg om, hvordan det menneskelige nervesystem reagerer på overgreb.
 
Overgreb, herunder seksuelle krænkelser, kan antage forskellige former og afføde forskellige reaktioner. En af de typer overgreb, som kan have særligt svære konsekvenser for barnet er overgreb begået af en, som er tæt på barnet.
 
- En almindelig form for traumatisering af personligheden består i en fortløbende relation, der kan virke traumatiserende på grund af overgreb og ambivalens.
Mennesket kan ikke udvikle sig uden tilknytning, og omsorgssvigt rammer dobbelt, når det begås af primære omsorgspersoner. Den traumatiske relation bliver efterhånden integreret i personlighedsstrukturen og dermed nervesystemet, sagde Susan Hart. Susan Hart redegjorde blandt andet for, at god omsorg er så essentiel, fordi det er den, der regulerer vores stressresponssystem.
 
- Nervesystemet bestemmer de relationer, vi kan have med omgivelserne. Nervesystemet præges ligeledes dybt af det, det får udefra. Især de to første leveår har stor betydning for personlighedsdannelsen, sagde hun.
 
Det autonome nervesystem består af to systemer. Det ene, det sympatiske system, er energiaktiverende. Det aktiverer os blandt andet i situationer, hvor vi skal bevæge os som respons mod trusler. Det andet, det parasympatiske system, sætter os i stand til at hvile og fordøje. Begge systemer udvikles i fosterperioden.
 
Men reguleringen af dem sker først efter fødslen gennem omsorgsfuld kontakt. Hvis et barn ikke får den omsorg, det har brug for, kan den manglende regulering medføre et forøget alarmberedskab.
 
- Børnene kan igennem manglende omsorg blive hyperreaktive og oversensitive. Efterhånden kan frygttilstanden udvikle sig til et karaktertræk, sagde Susan Hart, der også fortalte, at kronisk stress kan medføre skader i nervesystemet. Kronisk stress er især skadeligt, mens nervesystemet er under udvikling og kan medføre kroniske skader, som rammer barnets mulighed for en sund personlighedsudvikling.
 
Børns reaktioner
 
Susan Hart skitserede i sit oplæg forskellige krænkertyper, og forskellige måder for børn at reagere på seksuelle overgreb.
 
Hun illustrerede børns forskellige reaktioner ved hjælp af tre cases. Den første case omhandlede en pige på otte, Anne, der reagerede ved at sidde mimikløs og stirre ud i luften i en stresssituation, hvor moderen var aggressiv og uforudsigelig.
 
- Et barn, der har været udsat for smertefulde seksuelle overgreb af en aggressiv krænker, som ikke har relateret sig følelsesmæssigt til barnet, vil i højere grad reagere med selvbeskyttelsesstrategier. Eksempelvis ved at ”freeze”, som det sås i tilfældet med Anne, forklarede Susan Hart.
 
Hendes anden case omhandlede en pige på ni, Sanne, der havde en ekstrem seksualiserende adfærd i børnehaven. Hun kunne for eksempel finde på at tage bukserne af og sprede ben.
 
Samtidig blev hun ked af det, når hun blev konfronteret med sin adfærd.
 
Det kom senere frem, at Sanne havde været udsat for massivt seksuelt misbrug fra hendes morfar, som i øvrigt boede under samme tag som Sanne og hendes mor.
 
- Et barn kan forbinde den voksnes seksuelle tilfredsstillelse med oplevelser, der synes behagelige, især når barnet eventuelt får positive anerkendelser samtidig med, at den voksne tilfredsstiller sine behov, fortalte Susan Hart i forbindelse med denne case.
 
Sanne efterligner altså en opførsel, som hun har lært kan give hende anerkendelse.
 
- Når sådan et barn bliver ældre, kan det forvirres over længslen efter seksuelle relationer, som det ved, at andre misbilliger. Det efterlader barnet i en dyb indre splittelse og kan medføre et dybt selvhad, sagde Susan Hart.
 
Større børn føler skam og skyld
 
Endelig redegjorde hun for, hvordan et seksuelt krænket barn kan reagere ved at skamme sig, hvis krænkeren overbeviser barnet om, at det selv har en andel i, at de to har seksuelt samvær.
 
For at illustrere fænomenet, brugte hun journalisten og forfatteren Kristian Ditlev Jensens selvbiografiske bog; ”Det bliver sagt”.
 
I bogen beskriver Kristian Ditlev Jensen, hvordan en pædofil mand bombarderer ham med opmærksomhed og interesse, hvilket den da ni-årige Kristian slet ikke er vant til hjemmefra.
 
Kristians familie fatter tillid til manden, som derefter får mulighed for at begå overgreb på Kristian i tre år.
 
- Krænkeren ansvarliggør Kristian for overgrebene, og appellerer til drengens dårlige samvittighed over ikke at ville give modydelser for de tivoli- og biografture, som krænkeren giver. Krænkeren forvirrer Kristian ved at ophæve grænsen mellem at være barn og voksen. Denne form for seksuelle overgreb er traumatiserende, fordi Kristian ender op med skamfølelser, skyldfølelser og en lang række selvbebrejdelser. Denne type forstyrrelse opstår først, når nervesystemet har udviklet evnen til at føle skam, hvilket kan udvikle sig til smertefulde lidelser, som for eksempel depression fortalte Susan Hart.
 
Hun havde indledt sit foredrag med at fortælle, at det formentlig er dybt nedlagt i pattedyrs biologi at beskytte dyreunger mod voksenseksualitet, og at seksuelle overgreb derfor påvirker os på et følelsesmæssigt plan.
 
Hun afsluttede med et citat af Bruce Perry, der i mange år har forsket i barndomstraumer;
 
”et samfund fungerer som en refleksion af dets praksis omkring børneopdragelse. Hvis børn ignoreres, ikke beskyttes mod vold, bliver dårligt uddannede, vil de som voksne skabe et lidet kreativt og voldeligt samfund. Et samfund høster det, det sår”.

Se Susan Harts overheads fra konferencen.