NETVÆRK OG SAMARBEJDE
Et vigtigt element i SISOs arbejde med vidensopsamling er videncentrets netværksskabende funktion. SISO ser det som sin opgave at etablere og indgå i videns- og erfaringsnetværk med fagfolk og forskellige (nøgle)aktører inden for området. Via disse netværk får vi dels adgang til eksisterende viden og erfaringer på området og dels har vi mulighed for at indgå i kvalificeret dialog med relevante fagfolk på området om mulige behov og udviklingsfelter på området.
Tværkommunale netværksgrupperVidens- og erfaringsudveksling med praktikere og fagfolk på området foregår bl.a. via tværfaglige og tværkommunale netværksgrupper, som SISO etablerer. I perioden 2001 – 2005 var etableret fire netværksgrupper, også kaldet TUF grupper (Tværfagligt Udviklings Forum). Hvis du har forslag til tema for nye netværksgruppe, så kontakt os på siso@servicestyrelsen.dk
De fire tidligere grupper havde følgende temaer: Etableringen af kommunalt beredskab i sager der vedr. seksuelle overgreb mod børn. Samtale med barn og familie. Tværfagligt samarbejde, herunder samarbejdet med politiet. Unge krænkere/børn, der krænker andre børn. Faglige netværkSISO samarbejder og koordinerer med relevante initiativer og videnscentre på området. Eksempelvis har SISO siden 2001 været repræsenteret i Forskningsnetværket vedr. bekæmpelse af Seksuelle Overgreb mod Børn, hvor vi har mulighed for at udveksle viden om den nyeste forskning på området samt bidrage med SISO´s undersøgelser og erfaring fra det sociale område. SISOs opgave er her bl.a. at medvirke til brobygning mellem praksisfeltet, uddannelsesfeltet og forskningsfeltet. Læs mere...
Internationalt netværkBørn og Ungeenheden v/SISO repræsenterer Danmark i Østersøregionens samarbejde i Child centre for children at risk in the Baltic Sea Region. Børnecentret drives og administreres af Børneenheden under Rådet for Østersøsamarbejdet og er primært et webbaserede netværk for information mellem professionelle og myndigheder på undersøgelser, projekter, seminarer og konferencer vedr. udsatte børn i Østersøregionen.
Formålet er at øge viden og samarbejde om børn og unge inden for følgende indsatsområder: - seksuelle overgreb og udnyttelse af børn - børn anbragt uden for hjemmet - unge kriminelle - gadebørn - handel med børn/uledsagede flygtningebørn |
|||||||||||
