Teksten på denne side er gengivet fra www.voresansvar.dk

Børns signaler

Det skal understreges, at der ikke findes entydige signaler for, om barnet har været udsat for et seksuelt overgreb. Men barnet kan med sin væremåde godt ”fortælle”, at det mistrives – og en af årsagerne hertil kan være seksuelt misbrug.
 
Omvendt er det ikke nødvendigvis enkelt for andre at gennemskue en adfærd, der indikerer, at barnet har været udsat for et eller flere seksuelle overgreb. Børn er forskellige og udtrykker sig forskelligt. Nogle er mere direkte end andre, men de vil alle være præget af det, de har været udsat for.
 
Nogle børn, der har været udsat for seksuelle overgreb, fortæller det til en voksen, de har tillid til. Her er det vigtigt at tro på barnets udtalelser. Men ofte fortæller børnene det indirekte og antydningsvist. Lad den voksne, der har den bedste kontakt til barnet, tale med barnet og spørge åbent ind til det, barnet siger. Det er meget vigtigt ikke at "pumpe" eller afhøre barnet – det er politiets job. Lad være med at lægge din egen bekymring ind i spørgsmålene til barnet. Spørg neutralt.
 
Mange børn vælger dog at tie helt om overgrebene, og man skal derfor kende signaler, man bør reagere på. 
 

Signaler fra børn om mulige seksuelle overgreb

1. Ændring af adfærd
Har man kendt barnets tidligere, normale adfærd, og kan man pludselig se markante ændringer, der bekymrer, så bør man reagere. Barnet kan have svært ved at indgå forpligtende, følelsesmæssige relationer med andre. Det kan også have mistet sin nysgerrighed og tillid til omgivelserne. Vær opmærksom på, at seksuelle overgreb kan have stået på i årevis. Her kan man ikke nødvendigvis se ændringer i adfærden.
 

2. Påfaldende aktiv seksuel adfærd
Et barn, der har været udsat for seksuelle overgreb, vil måske vise det ved avancerede seksuelle lege. Andre børn sender påfaldende seksuelle signaler til voksne. Disse børn blander kontakt og seksualitet sammen, fordi de ikke kender forskellen.
 
3. Modvilje mod at være sammen med en bestemt person
Afhængigt af barnets alder, udviklingstrin og relation til en evt. krænker vil barnet måske protestere mod at skulle være sammen med eller alene med en bestemt person.
 
4. Umotiveret gråd – angstreaktioner
Et barn, der er udsat for seksuelle overgreb, og som føler, det ikke kan tale med andre om det, lever i en følelsesmæssig spænding. Det kan vise sig ved pludselig og tilsyneladende ubegrundet gråd eller angstreaktioner.
 
5. Søvnløshed – mareridt
Alle børn kan være bange for mørke og have nætter, hvor de ikke kan sove og/eller har mareridt, men den voksne bør reagere, hvis det bliver et mønster eller optræder samtidig med andre signaler fra denne oversigt.
 
6. Fysiske symptomer
Fysiske symptomer kan være en direkte følge: A) Unaturlig rødmen, mærker/irritation/blødninger ved kønsorganer, munden eller endetarmsåbning. B) Ubehag når barnet tisser eller har afføring. C) Ufrivillig vandladning eller afføring. D) Underlivssmerter. Symptomerne kan også vise sig som ”uforklarlig” mavepine eller hovedpine.
 
7. Tristhed – depression
Et barn, der har været udsat for seksuelle overgreb, oplever stor ensomhed, der kan resultere i depressive reaktioner, hvor det lukker af for omverdenen og er ked af det.
 
8. Aggressivitet – hyperaktivitet
Nogle børn vil reagere på overgrebet ved at blive aggressive over for andre børn og voksne og eventuelt have uforklarlige raserianfald. Det kan også resultere i fysiske angreb på andre. Andre børn reagerer med hyperaktivitet, hvor det ustandselig skifter aktivitet i et meget højt, uligevægtigt tempo.
 
9. Manglende koncentration
Mange børn kan få problemer med koncentrationen, indlæring og leg.
 
10. Selvdestruktiv adfærd
Hos de lidt større børn vil man nogle gange kunne se depressionen føre til selvmordstanker eller anden selvdestruktiv opførsel, hvor barnet f.eks. skærer i sig selv med kniv, brænder sig selv og lignende.
 
11. Regression – stemmeføring – adfærd
Regression vil sige, at barnet "går tilbage i udvikling" og pludselig får nogle adfærdstræk, det ellers var vokset fra. Barnet tisser i sengen, har afføring i bukserne, taler med (over)barnlig stemme, går helt i baglås i kendte situationer og lignende.
 
12. Manglende selvværdsfølelse – hjælpeløshed – passivitet
Et barn, der har været udsat for seksuelle overgreb, synes dårligt om sig selv. Selvværdsfølelsen bliver mindre, barnet tror ikke så meget på sig selv og fremstår måske hjælpeløst og passivt.
 
13. Spiseforstyrrelser
Kan vise sig ved, at barnet sulter sig (anoreksi) eller spiser overdrevent (bulimi).
 
14. Vedholdende tavshed
Hemmeligholdelse og trusler om repressalier, hvis overgrebet afsløres, kan gøre barnet angst. En afsløring kan derfor opleves som mere farlig, end selve overgrebene. Det tvinger barnet til tavshed og isolation.