• Anne (1 år) virker stadig mere fjern i blikket og er nærmest helt fraværende i puslesituationen…
• Anders (3 år) søger meget voksenkontakt - men på en uhensigtsmæssig måde. Han tager de voksne på brysterne eller i skridtet eller vil sidde på skødet og vrikker med numsen…
• Per (5 år) snakker meget om sex og bruger ord, der ikke svarer til hans alder - og han onanerer åbenlyst…
• Pia (7 år) er blevet mere stille og trist den seneste tid. Hun siger, hun ikke vil besøge sin far mere…
• Benjamin (9 år) siger, at han ser voksenfilm når han er alene med sin onkel. Han får også tit gaver og penge af onklen…
• Marie (11 år) går udfordrende klædt og spiller hele tiden op til de voksne, hele hendes adfærd og sprogbrug er blevet mere seksualiseret…
• Martin (15 år) virker deprimeret og har nogle gange talt om at det hele kan være lige meget…
• Susan (17 år) har tabt sig meget og spiser næsten ikke mere. Hun har ofte blå mærker og snitsår på armene…

Er der tale om seksuelle overgreb? Er der overhovedet grund til at fatte mistanke i retning af, at der måske er sket seksuelle overgreb? Måske - måske ikke. Det er ikke muligt at opstille en færdig liste over signaler og symptomer hos børn og unge, der udsættes / har været udsat for seksuelle overgreb. Ikke desto mindre, skal vi her gøre forsøget - og give nogle bud på, hvilke signaler det især er vigtigt at være opmærksom på.

Børn er forskellige og de reagerer forskelligt på det, de oplever og på hændelser, de udsættes for. Fælles for børn er, at de reagerer på usunde og på traumatiske oplevelser. Omsorgssvigt, vold og seksuelle overgreb forekommer alt for ofte - og det er udenfor rammerne af det, vi må opfatte som sundt og normalt. Når børn og unge udsættes for sådanne hændelser må og skal de reagere både fysisk og psykisk. Som udgangspunkt reagerer de normalt på nogle ikke-normale omstændigheder. Det er vigtigt at holde fast i - og vigtigt at bekræfte disse børn og unge i.

Seksuelle overgreb finder sted i alle samfundslag - og i alle typer af familier. Seksuelle overgreb finder også sted udenfor familiens rammer. Flertallet af krænkere er mænd - men også kvinder  begår seksuelle overgreb mod børn og unge. Det er vigtigt at huske på, når vi taler med børn, lytter til deres historier og når vi bemærker ændringer i deres adfærd.

Og netop ændring i børn og unges adfærd - afvigelser fra det normale - bør til enhver tid vække vores nysgerrighed og undren og give anledning til særlig opmærksomhed.

Hvad skal man se efter? Hvilke signaler indikerer, at et barn har været udsat for seksuelt overgreb? Der findes ikke en færdig tjekliste, så man kan sige, at hvis fem af nævnte signaler viser sig, så er der sket et overgreb. Børn reagerer på enhver form for omsorgssvigt og mistrivsel – og signalerne er som udgangspunkt de samme. Det ene særlige kendetegn, som bør vække enhver fagpersons særlige opmærksomhed, er en udpræget seksualiseret adfærd.

Nogle børn, der udsættes for incest eller seksuelt overgreb reagerer indad, bliver stille, isolerer sig fra andre, udviser depressive træk. Andre børn reagerer udad, bliver aggressive, frustrerede, kontrollerer deres omgivelser. Nogle børn søger påfaldende meget voksenkontakt samtidig med at de kan vise afvisende overfor alt for stor nærhed i kontakten. Andre viser tydeligt mistillid til alt og alle. Det er således ikke muligt at sige præcist, hvilke signaler, der peger i retning af seksuelle overgreb. Dog, som nævnt, på det ene område, at hvis et barn udviser tegn på mistrivsel og samtidig udviser en stærkt seksualiseret adfærd, så er der grund til at være særligt opmærksom.

Seksualiseret adfærd forstås her som en adfærd ift. det seksuelle område, der afviger fra det, man normalt kan forvente for et barn i en given alder og en given udvikling. Mindre børn er nysgerrige og udforsker kroppen, både deres egen og andres krop. Det er normalt. Børn leger doktorlege. Det er normalt. Større børn udfordrer grænser, også seksuelt og de opdager de følelser, der knytter sig til bestemte dele af kroppen. Det er helt naturligt. Teenagere og unge udforsker deres seksualitet og nogle unge har en tidlig seksuel debut med en jævnaldrende ung.

Hvis børns og unges adfærd ift. det seksuelle område antager karakter af voksensex og fx indeholder gentagne seksuelle handlinger, der ikke er i overensstemmelse med barnets alder, så er det ikke normalt - og et det de voksnes ansvar at gribe ind. Hvis et barn overskrider et andet barns eller en voksens grænser seksuelt, så er det ikke normaladfærd. Hvis et barn i ekstrem grad søger seksuel selvtilfredsstillelse, fx tvangspræget onani / masturbation, så bør man reagere på det. Hvis et barn taler om sex og seksuelle handlinger, som ikke almindeligt hører til aldersgruppen, så er der grund til at være særlig opmærksom. Men igen her gælder det, at et enkelt signal ikke kan stå alene som bevis for, at der er sket et seksuelt overgreb. Børns adfærd må og skal vurderes ud fra et samlet hele.

Børn reagerer positivt og med trivsel på gode oplevelser og sund udvikling.

Børn reagerer tilsvarende (selv-)destruktivt på dårlige oplevelser og manglende omsorg og på enhver form for krænkelse af deres grænser.