Nordic Campbell Review:

"Kognitiv adfærdsterapi kan hjælpe seksuelt misbrugte børn

Mange børn, der har været udsat for seksuelt misbrug, lider af en række psykologiske og adfærdsmæssige problemer. Nogle af disse problemer følger børnene i deres voksenliv.
En ny forskningsoversigt støttet af Nordisk Campbell Center peger på, at kognitiv adfærdsterapi kan hjælpe disse børn, når det gælder posttraumatisk stresstilstand (PTSD) og angst. Behandlingen kan også gøre det lettere for børnenes forældre at håndtere forældrerollen.
Der er dog i øjeblikket ingen dokumentation for, at kognitiv adfærdsterapi har en positiv virkning på depression eller adfærdsproblemer hos børnene.

Seksuelt misbrug har mange negative følgevirkninger

Seksuelle overgreb på børn er et betydeligt socialt problem, der berører et stort antal både piger og drenge i alle aldersgrupper og på tværs af kultur og socialklasse.
 
Konsekvenserne for de seksuelt misbrugte børns sociale udvikling og følelsesmæssige trivsel er efterhånden veldokumenterede. Mange – men ikke alle – børn, der har været udsat for seksuelt misbrug, får betydelige psykiske problemer. Følgerne af misbruget kommer til udtryk i en lang række symptomer bl.a. frygt, angst, posttraumatisk stresstilstand (PTSD) og adfærdsproblemer eller upassende seksuel opførsel.
 
De psykiske problemer kommer til udtryk på forskellig vis afhængigt af barnets alder. Børnehavebørn oplever ofte angst, mareridt, adfærdsproblemer eller upassende seksuel adfærd. For skolebørn er de typiske reaktioner skoleproblemer, hyperaktivitet og mareridt. Unge, der udsættes for misbrug, har øget risiko for depression, angst, selvmords- eller anden selvskadende adfærd samt stofmisbrug. 
 
Ikke alle ofre for seksuelt misbrug får efterfølgende psykologiske problemer livet igennem. Der er imidlertid en klar forbindelse mellem sådanne traumatiske barndomsoplevelser og en øget risiko for en lang række psykologiske og sociale problemer i voksenlivet.
 
Disse problemer omfatter depression, angst, fobier, lavt selvværd og problemer med parforhold og forældrerollen. Nogle kvinder, der har været udsat for seksuelt misbrug som børn, udviser i højere grad seksuel risikoadfærd og har større risiko for at blive misbrugt igen. Endelig går et lille mindretal videre til at misbruge andre seksuelt. Det er uklart, om disse problemer er et direkte udslag af det seksuelle misbrug, eller om de har forbindelse til de andre vanskeligheder, børn i denne situation ofte står overfor.
 
Baggrunden for at hjælpe seksuelt misbrugte børn kan således både være ønsket om at mindske de psykiske og sociale følgevirkninger for offeret og dets familie, og et håb om at mindske følgerne for de næste generationer. Det sker ved at styrke de misbrugte børn, så de, når de engang bliver voksne, bedre kan varetage deres forældrerolle, og ved at reducere antallet af potentielle misbrugere.
 
Formålet med denne systematiske Campbell-oversigt over den bedste forskning på området er at vurdere effekten af kognitiv adfærdsterapi til at behandle de umiddelbare og langsigtede følgevirkninger af seksuelle overgreb på børn.

Forskellige tilgange til kognitiv adfærdsterapi

Kognitiv adfærdsterapi tager udgangspunkt i fire forskellige læringsteorier. Disse teorier kombineres i forsøget på at skabe en integreret vurdering og behandling, der tager nøje højde for de udviklingsmæssige og sociale sammenhænge, læringen foregår i.
 
I behandlingen af seksuelt misbrugte børn fokuserer kognitive adfærdsterapeutiske tilgange særligt på begivenhedernes betydning for børnene og forældre, der ikke har medvirket til misbruget. Terapien søger at identificere og håndtere manglende erkendelser og fejlopfattelser (fx barnets følelse af at være konstant beskidt eller følelse af skyld og ansvar), lavt selvværd samt mere åbenlyse adfærdsproblemer som udadreagerende opførsel (aggression eller ”acting out”), indadreagerende opførsel (angst, nedsat selvværd eller påtagelse af skyld) eller seksualiseret adfærd.

Kognitiv adfærdsterapi kan have positive effekter

Forskningsoversigten peger på, at kognitiv adfærdsterapi har en positiv effekt over for:
 
·   Post-traumatisk stresstilstand (PSTD) – effekten synes at vare længere end ét år.
·   Angst – den positive indvirkning på barnets angstoplevelse er dog ikke signifikant, hvis målingen går ud over ét år.
·   Forældrenes håndtering og viden – der er positive virkninger i forhold til forældrenes tro på barnets historie, følelsesmæssige reaktioner og adfærdshåndtering. Denne konklusion er kun baseret på 2-3 af de ti inkluderede studier, alt efter hvilken målemetode man benytter.
 
Forskningsoversigten giver ingen dokumentation for effekter når det gælder depression, seksualiseret opførsel eller udadreagerende adfærd – hverken på kortere eller længere sigt.

Fakta om forskningsoversigten

Forskningsoversigten er baseret på 10 studier, hvor der samlet indgår 847 børn og unge under 18 år, der er blevet seksuelt misbrugt. Alle forsøg sammenligner kognitiv adfærdsterapi med andre former for hjælp – inklusiv ”normal praksis”. Et enkelt studie er fra Australien, mens resten er fra USA. To studier undersøgte kun piger. I de øvrige studier er der mellem 11 og 42 % drenge.
 
Der er stor forskel på såvel typer som varighed og grad af det misbrug, børnene i undersøgelserne har været udsat for. Alle har været udsat for fysisk-seksuelle overgreb, og størstedelen af børnene blev misbrug af mænd, de kendte i forvejen, som oftest af familiemedlemmer. Børnene har været udsat for varierende omfang af misbrug: fra en enkelt episode til regelmæssigt misbrug over flere år.
 
Den terapi, børnene og/eller deres forældre blev tilbudt i studierne, var enten gruppe- og individbaserede. De gruppebaserede behandlinger løb over 6-10 sessioner, mens de individuelle forløb over 8-20 sessioner.
 
Forskningsoversigten måler på fire forskellige succeskriterier:
·   Barnets psykologiske funktion
·   Adfærdsproblemer hos barnet
·   Fremtidig adfærd som seksuel misbruger
·   Håndteringsevne og viden hos forældrene
 
Forfatterne rapporterer om effekten umiddelbart efter behandlingen og igen efter ét års forløb. Kun halvdelen af studierne i oversigten har rapporteret om effekter efter ét år.

Konsekvenser for forskning

Forfatterne pointerer, at de inkluderede studier synes at have en række metodiske svagheder, der gør det svært at drage sikre konklusioner. Denne usikkerhed forstærkes af dårlig afrapportering. Forfatterne anbefaler, at fremtidige studier overvejer alene at fokusere på seksuelt misbrugte børn, der har klart identificérbare symptomer på posttraumatisk stresssyndrom (PTSD), eller oplever andre negative konsekvenser af misbruget. Nye studier bør desuden bestræbe sig på at lave opfølgende undersøgelser i mindst to år."

Denne artikel er skrevet af SFI Campbell

Se også artiklen her

Download Campbell review "Cognitive-behavioural interventions for children who have been sexually abused"