Forebyggelse af seksuelle overgreb på børn anbragt uden for hjemmet - afprøvning af efteruddannelse og kurser
I de senere år har seksuelle overgreb mod børn været et prioriteret forsknings- og indsatsområde i Danmark. Der er udarbejdet en række undersøgelser, der belyser forskellige dele af og vinkler på problematikken. Undersøgelserne peger bl.a. på, at der er behov for mere viden på området, en tidligere opsporing samt en mere kvalificeret håndtering af sager.
Efteruddannelse og kurserServicestyrelsen har igangsat et projekt, der skal forebygge seksuelle overgreb på børn anbragt uden for hjemmet via en øget indsats i forhold til efteruddannelse og kurser på området. Initiativet indeholder to dele: Udvikling af valgmodul til diplomuddannelser. Udvikling og gennemførelse af kursusforløb over 5 dage. Initiativet retter sig mod personale og ledere på anbringelsesstederne, der tilbydes efteruddannelse og kurser i forhold til seksuelle overgreb mod børn. Plejeforældre, der modtager et barn, hvor der er viden eller mistanke om, at barnet har været udsat for seksuelle overgreb inden anbringelsen, tilbydes ligeledes kurser. Ligesom anbringelsessteder og plejeforældre, der modtager et barn, som har udvist seksuelt grænseoverskridende adfærd overfor andre børn, tilbydes kurser.
FormålEn indsats med efteruddannelse og kurser vil bidrage til, at flere fagfolk får spidskompetencer i forhold til problemstillingen og får viden om deres handlemuligheder. Dette vil fremme arbejdet med forebyggelse og øge kvaliteten af personalets håndtering af disse sager, så de bliver i stand til at iværksætte den rigtige støtte for børnene.ProjektperiodeProjektet startede i november 2009 og slutter i december 2011. Projektet gennemføres af konsortiet bestående af professionshøjskolerne UC Lillebælt, UC Metropol, UC Vest og UC Via, som vandt Servicestyrelsens udbud af opgaven.
Læs merePå projektets hjemmeside: www.forebygseksuelleovergreb.dk
KontaktProjektleder Ditte Enemark SølbeckTlf. 72 42 38 12 Mail: dis@servicestyrelsen.dk
|
|||||||||||
