"En undersøgelse af seksuelle krænkelser af børn og unge indenfor idræt". Statens Institut for Folkesundhed, december 2002.

På baggrund af den offentlige debat der siden efteråret 2001 har været om seksuelle krænkelser mod børn inden for idrætsverdenen, anmodede Kulturministeriet i marts 2002 Statens Institut for Folkesundhed (SIF) om at belyse omfanget og karakteren af seksuelle krænkelser af børn og unge inden for idrætten. Hensigten var at tilvejebringe et veldokumenteret grundlag for iværksættelse af yderligere forebyggende initiativer.

Undersøgelsen tager udgangspunkt i en række eksisterende datakilder. Det drejer sig om enkelte internationale undersøgelser, to danske spørgeskemaundersøgelser (1997 og 2002), information indhentet fra idrætsorganisationerne og en gennemgang af politianmeldte sager, der kan have vedrørt seksuelle overgreb med relation til idrætten inden for de seneste 4-5 år.

Undersøgelsen viser bl.a. at idrætsorganisationerne inden for de sidste 2-3 år har fået kendskab til knap 20 sager, hvor der er rejst mistanke om seksuelle overgreb i idrætten. Dette skal ses i relation til, at der skønsmæssigt er tilknyttet 400.000 voksne som frivillige i idrætsforeningerne, og der er ca. 235.000 børn og unge i alderen 12-17 år, som er tilknyttet idrætsforeninger og –klubber.

I perioden 1998 – september 2002 er der blevet anmeldt 24 sager til politiet, som i Politiets Efterforskningscenter er klassificeret som sager, der kan have tilknytning til idrætten og hvor der blev rejst sigtelse. Det er således ca. 5 sager om året.

De anmeldte seksuelle overgreb omhandlede meget forskellige former for seksuelle aktiviteter. Godt 1/3 af sagerne var sket i idrætsforeninger eller under træningsophold, mens resten var foregået uden for foreningernes regi. Knap 2/3 af sagerne omhandlede en træner-udøver relation, heraf havde 5 sager karakter af et kæresteforhold mellem træner og udøver.

Rapporten ”En undersøgelse af seksuelle krænkelser af børn og unge inden for idræt”, der er udarbejdet af Karin Helweg-Larsen og Helmer Bøving Larsen, er udgivet af Statens Institut for Folkesundhed, december 2002.