Vejledningsmateriale til fagfolk om mulige tegn og signaler ved seksuelle overgreb

 

Det er ofte forbundet med tvivl og faglig usikkerhed, når der er mistanke om seksuelle overgreb. Fagpersoner efterspørger mere viden om, hvordan børn og unge kan reagere, når de har været udsat for seksuelle overgreb, og hvad man som fagperson skal være særligt opmærksom på. Som led i et udviklingsarbejde laver SISO et vejledningsmateriale om mulige tegn og signaler ved seksuelle overgreb.

 

Du kan læse mere om vejledningsmaterialet her

 

Nyt materiale om trygge og sikre miljøer på anbringelsessteder

 

Børn og unge anbragt uden for hjemmet er i særlig risiko for at blive udsat for seksuelle overgreb både før og under anbringelsen. Der er derfor behov for at sætte fokus på forebyggelse af overgrebene. Det skal et nyt inspirationsmateriale være med til. SISO står for udarbejdelsen af materialet i samarbejde med en udviklingsgruppe, der består af personale fra døgninstitutioner, socialpædagogiske opholdssteder og familieplejeområdet.

 

Du kan læse mere om materialet her

 

Udvikling af redskaber til medarbejdere på anbringelsessteder til forebyggelse af seksuelle overgreb

 

SISO udarbejder en redskabskasse, der skal inspirere til igangsættelse af en faglig dialog på anbringelsessteder for børn og unge om forebyggelse af seksuelle overgreb efter anbringelse. Formålet er endvidere en tidlig opsporing og kvalificeret håndtering af sager, hvor børn og unge udsættes for seksuelle overgreb.

 

Du kan læse mere om redskabskassen her

 

Samtalespil skal lære børn om grænser, empati og seksualitet

 

Et samtalespil skal understøtte børn og unges læring om seksualitet og grænsesætning i forhold til sig selv og andre. Spillet skal også udvikle børnene og de unges empati. Samtalespillet målrettes forskellige aldersgrupper, men har primært fokus på anbragte børn og unge. Der er tale om et udviklingsforsøg, der overordnet har til formål at forebygge seksuelle overgreb mod børn og unge. Det udvikles i et samarbejde mellem Servicestyrelsen og Psykologisk Institut i København.

 

Du kan læse mere om samtalespillet her

 

SISO - Servicestyrelsen - Edisonvej 18, 1. - 5000 Odense C - tlf. 72423700 - siso@servicestyrelsen.dk