VIDENSOPSAMLING

SISOs vidensindsamling retter sig mod praksisfeltet på det sociale område. SISO henvender sig især til og samarbejder med de faggrupper, der involveres i det konkrete møde og arbejde med problemstillingen seksuelle overgreb mod børn. Dvs. fagfolk i kommuner, regioner, dag- og døgninstitutioner, opholdssteder, familiepleje samt øvrige relevante foreninger og organisationer.

SISO har fokus på den samlede vifte af sociale indsatser, der knytter sig til problemstillingen seksuelle overgreb mod børn. Både forebyggende indsatser og sociale indsatser før, under og efter et egentligt sagsforløb i forhold til barnet, familien og fagpersonerne.

Kontakten til kommuner, amter, foreninger og private organisationer er omdrejningspunktet for SISOs arbejde. Den nære dialog med fagfolk og praktikere på området giver SISO mulighed for at indhente viden om de forskellige konkrete metoder og modeller der praktiseres i arbejdet med problemstillingen seksuelle overgreb mod børn. SISO vil med denne viden medvirke til at erfaringerne med disse forskellige metoder og modeller bliver beskrevet, analyseret og formidlet til de relevante målgrupper.

Metoder

SISO veksler i sin vidensopsamling mellem to overordnede metoder:

Dels arbejder vi med dokumentation/kortlægning vedr. de sociale indsatser, der knytter sig til problemstillingen seksuelle overgreb mod børn. Formålet er at etablere platforme for det videre arbejde, at skabe grundlag for et tydeligere billede af og et overblik over, hvordan indsatsen nationalt set former sig.

Dels arbejder vi med dialog baseret videns- og erfaringsudveksling med faggrupper/praktikere der beskæftiger sig med området i deres daglige arbejde. Denne indfaldsvinkel bidrager til at give os et kvalitativt og nuanceret indblik i de problemstillinger, der ridses op for os i de forskellige undersøgelser.

Fokus på barrierer

SISO har et gennemgående fokus på at afdække barrierer ift. de sociale indsatser ved seksuelle overgreb mod børn. Analytisk skelner vi her mellem:

• Barrierer på det organisatoriske plan
• Barrierer på det faglige plan
• Barrierer på det personlige plan

Organisatoriske barrierer kan eksempelvis dreje sig om procedure mæssige forhold. Det kan eksempelvis være fagpersoner, der ikke ved i hvilken rækkefølge man skal gøre tingene, hvem man skal kontakte hvornår eller at de generelt føler sig usikre på, hvilken procedure man skal følge i håndteringen af sager der vedr. (mistanke om) seksuelle overgreb mod børn.

Eksempler på faglige barrierer kan være, fagpersoner, der oplever, at de mangler viden eller er fagligt usikre på hvordan et barn, der er/har været udsat for seksuelt overgreb kan reagere (signaler), usikre på hvor grænsen går mellem børns normale seksuelle lege og udvikling og den grænseoverskridende adfærd.

Endeligt kan personlige barrierer dreje sig om, at man som person – og helt menneskeligt set - har svært ved at rumme de til tider ubærlige oplevelser og hændelser man i disse sager bliver vidende om.

Forskellige barrierer kan være på spil i forskellige situationer. Barriererne kan afhænge af faggruppe og hvor i det kommunale system man er placeret, hvor stor en kommune man er ansat i, hvilken type af seksuelt overgreb, der er tale om. Nuanceringen af hvilke barrierer, der gør sig gældende, dels generelt på området og dels i specifikke situationer/omstændigheder, er fortsat et væsentligt analytisk fokus i SISOs vidensopsamling.

Samarbejde og netværk

Et vigtigt element i SISOs arbejde med vidensopsamling er videncentrets netværksskabende funktion. SISO ser det som sin opgave at etablere og indgå i videns- og erfaringsnetværk med fagfolk og forskellige (nøgle)aktører inden for området. Via disse netværk får vi dels adgang til eksisterende viden og erfaringer på området og dels har vi mulighed for at indgå i kvalificeret dialog med relevante fagfolk på området om mulige behov og udviklingsfelter på området. Læs mere om netværk her